Valgkampen 2013Følg med i valgkampen 2013 gennem mine øjne her på siden. Det være sig alt lige fra læserbreve, kommentarer, billeder, videoer og lignende fra der hvor jeg er. Arkiv
Maj 2014
Kategorier |
Back to Blog
Rest in peace you wounded warrior29/10/2013 Nekrolog Wounded Warrior for Mette Bossen Linnet, Region Syddanmark, 28.10.2013 Wounded Warrior (såret soldat), født valgplakat, kom til verden d. 26. oktober kl 00, efter meget slid og møje. Den startede som en lille blitz, hos fotograf Karen Ahrenkiel i Tønder, og voksede sig senere stor og fuldvoksen i laden på Tøndervej 13, hvor Mette Bossen Linnet, Bossen-familien, Sanne Lundgård Møller og Michael Dam Hansen, passede på den og hjalp den til verden. Senere skiftede den bopæl og var ved sin bortgang bosiddende over hele regionen. Wounded Warrior efterlader sig hele familien og vennerne, sin højest befalende Mette og de cirka 600 tilbageværende soldater i dyb sorg. Wounded Warrior var gift med alverdens typer lygtepæle, og selvom den prøvede at holde fast til det sidste, blev den separeret kort før dens død. I sit kun 3 dages lange levned , var Wounded Warrior en tapper soldat! Dens tjenestetid var præget af mod og standhaftighed. Wounded Warrior kæmpede for det den troede på, og den gjorde familie og bagland ære. Standhaftigt og bradt stod den op mod fjenden, og i længe lod den sig ikke påvirke af modvind som medvind. Wounded Warrior var i dens storhedstid aldrig i vejen eller til gene for nogen, men den var der altid i landskabet og gjorde det til dens mærkesag at være synlig blandt folket. Sammen med dens ægtefælle hr. lygtepæl, lyste den op i samfundet og statuerede et eksempel på vores fælles demokrati. Desværre må vi alle give op hen ad vejen, og ligesådan måtte Wounded Warrior alt for tidligt. Det var afdødes eget ønske, at spredes over hele Regionen, mens der blev sunget 'Du gav mig, o Herre, en lod af din jord'. Wounded Warrior blev taget med storm og selvom den nu er afgået ved døden, vil vi efterladte kæmpe videre og gøre dens liv på jorden meningsfuldt. Æret være dens minde! Mette Bossen Linnet
0 Kommentarer
Læs mere
Efterlad et svar. |