Valgkampen 2013Følg med i valgkampen 2013 gennem mine øjne her på siden. Det være sig alt lige fra læserbreve, kommentarer, billeder, videoer og lignende fra der hvor jeg er. Arkiv
Maj 2014
Kategorier |
Back to Blog
Besøg hos Jacobsen Møbler3/5/2014 Har i dag besøgt Malene og Stig Jacobsen, som er nogle gode venner. De har netop åbnet deres møbelforretning Jacobsen Møbler i Aabenraa. Malene og Stig har før haft møbelforretninger som et familieforetagende i Tønder, men har nu valgt at åbne deres egen forretning i Aabenraa med Malene i spidsen. Der er sikkert mange holdninger til hvorvidt man i Tønder Kommune havde plads og efterspørgsel nok, til at de kunne have etableret sig her, og pladsen den er jo vigtig på mange niveauer, ligesom det rigtige tilbud også skal være der. Ikke desto mindre, og uanset grunden til det blev Aabenraa, vil jeg stadig ønske dem begge tillykke! Det er sejt gået og de har heldigvis ikke vendt os ryggen - de stadig bor og lever nemlig i Tønder og da det gjaldt arbejdskraft i forbindelse med etablering af butikken, var mange håndværkere og elektrikere mm. også hentet fra Tønder området når de viste sig billigst eller bedst. De er eksemplet på en udvikling jeg tror vi, i tyndt befolkede kommuner, skal indstille os på. Men heldigvis er jeg overbevist om, at den vil gå begge veje, og jeg mener det sundt for området og dynamikken i de sønderjyske kommuner. Vi skal passe på vi ikke bliver så optaget af at man etablerer sin virksomhed i Tønder, at vi helt glemmer at påskønne dem, der vælger at bo i Tønder til trods for at deres arbejde er et andet sted, for de personer må om nogen tænke tanken tit hvorfor netop Tønder og må i den forbindelse antages at have taget et bevidst valg om, at der er mange andre ting der tiltrækker dem i Tønder. Vi kan ikke tilbyde alle typer jobs - Det kan vi vælge at erkende og så bruge vores kræfter på fx bosætning eller på de jobs vi kan tilbyde, eller vi kan vælge at kæmpe så indædt og fokuseret på at få virksomheder etableret her, at vi helt glemmer at fortælle alt det andet gode vi kan tilbyde som kommune eller bidrage med når man overvejer at arbejde eller bo i kommunen. Heldigvis mener jeg, at vi i Tønder kommune er gode til pendlere uanset hvilken vej de pendler og til at fortælle om Tønders charme og gode tilbud når nye kommer til, for området er skønt og der er åbne vidder og masser af muligheder. Hermed er denne episode måske derfor kun en advarsel, eller en motivation til at fortsætte i samme spor. Men det bliver kun vigtigere og vigtigere at vi fortsætter sådan og forholder os åbne overfor, at man ikke nødvendigvis behøver at bo og arbejde i samme kommune. Sådan trækker vi det længste strå i sidste ende - til gavn for alle parter. Endnu engang tillykke til Malene og Stig. Det er stærkt gået når drømme og visioner udleves som de gør hos jer, og når store risikoer ikke er en hindring!
0 Kommentarer
Læs mere
Back to Blog
Læserbrev om DR licens12/3/2014 Bragt i JV. I Danmark har vi demokrati. Vi bestemmer selv hvem vi stemmer på når der er valg, vi bestemmer selv hvilket supermarked vi ønsker at benytte og vi bestemmer faktisk generelt selv hvilke produkter og mærker vi vil købe. Hvilken frihed vi har! Bortset selvfølglig fra DR-licensen som vi er tvunget til at betale, men det gør vi jo også glædeligt. Eller gør vi? Ud fra Gallups tv-meter undersøgelse, har over halvdelen, næsten 75%, af danskerne betalingskanaler såsom TV3, altså har man brug for og lyst til at have flere kanaler, man kan vel nærmest sige DR ikke er tilstrækkeligt til at dække vores behov og lige knap halvdelen af befolkningen under 35 år, ville fravælge det hvis de kunne. Der er faldende opbakning fra befolkningen, hvad gør man så? Ja alle andre kanaler ville undersøge hvilke af deres udsendelser der har gode seertal og hvilke der får befolkningens tv-seere til at slå om. Sådan gør man ikke med DR. Man skævvrider i stedet det danske mediemarked endnu. Staten synes nemlig, at det statsejede mediehus Danmarks radio, skal have nogle økonomiske midler i ryggen, som man indhenter ved hjælp af en licens, som alle danskere med tv og andet elektronik skal betale. En tvunget licens de indkræver, også selvom man slet ikke ønsker at bruge DR. Det er en trussel mod den personlige frihed, det er konkurrcevridning og det er uretfærdige markedsvilkår for de andre tv-kanaler. Afskaf DR-licensen, gør op med tvang og lad DR kæmpe for deres seere og deres penge som alle andre kanaler. Privatisér DR!
Back to Blog
Vælgermøde i Øster Højst13/11/2013 Fra facebook: Er til vælgermøde på østerhøjst kro hvor rådhusdebatten kører livligt - politikerne er skarpe i aften - særligt Venstres kandidat Christian Friis! Og så håber jeg på alle byrådskandidaters vegne, på trods af partifarve, at debatten snak kommer til at handle om andet et rådhuset, det er trods alt ikke det eneste et byråd arbejder med, og dermed ikke det eneste de skal vælges ind på!
Back to Blog
klokken var alt for tidlig da jeg drog afsted mod fyn, men afsted skulle og ville jeg. Det stod på morgenuddelling med formand for VU Odense Christian Belling og Den lokale VU kandidat Christoffer Lilleholt på Nordfyns Gymnasium. Fantastisk morgen - meget kølig og meget frisk, men fantastisk, og så er der jo under en uge til valget nu - av av av!
Efterfølgende gik turen mod Syddansk Universitet i Odense, hvor jeg delte rundt på bordene og til dem der sad på gangene. Her mødte jeg den anden VU-kandidat i Odense Morten Kibæk og Simon Sjørring, som var ved at dele ud! Fedt at se drenge, at i tager kampen op mod ANker Boye og det røde flertal! That's the spirit! Og når ja, så skal man jo lige smutte i Ikea - om ikke andet så bare hurtigt, sådan er reglen!
Back to Blog
Vælgermøde i Løgumkloster12/11/2013 Her til aften var jeg så et smut forbi Løgumkloster forsamlingshus, hvor den lokale Venstre kandidat Irene Holk Lund sad i panelet, til et velstruktureret og velbesøgt debatmøde. Her blev diskuteret lidt af hvert, men som forventet rigtig meget rådhusbyggerier. Her kan jeg kun opfordre til at læse Bente Koudal Sørensens læserbrev fra i dag, hvor hun opfordrer til at ikke kun den ene sag skal afgøre hvor dit kryds skal sættes til kommunalvalget. Den sag er en af tusindvis af opgaver som kommunalpolitikerne kommer til at arbejde med i en valgperiode. Lad Rådhusdebatten tynde lidt ud, så vi måske kan høre hvad politikerne ellers har af visioner og kompetencer - Tønders fremtid er for vigtig til at gøre andet!
Desuden skal jeg måske sige, hvis nogle skulle være i tvivl, at Irene Holk Lund er kniv skarp i sine debatter, og formår at skabe en fin balance mellem egne og partiets mærkesager. Det tegner godt for fremtiden! Held og lykke med valget Irene!
Back to Blog
Besøg hos Ribe/Esbjerg12/11/2013 I dag startede jeg sammen med formand for VU Ribe Mikkel Wind dagen med en frisk morgenuddeling på det åbenbart meget liberale handelsgymnasium i Ribe, hvor mange liberale der var ved jeg ikke, men det var let at komme af med materialet på trods af at det var smask vådt og kandidaten var det samme!
Herefter husstandsomdelte vi mit og den lokale VU kandidat til byrådet, Jens Vinds materiale til en række huse, hvorefter jeg mødtes med Jens' lillesøster og hendes veninde på Katedralskolen i Ribe, hvor vi smed lidt flyvers rundt på bordene. Derefter stod den på uddeling i/ved Kvickly i RIbe, og en lækker frokost på cafe Rÿpen. 14:30 skulle jeg så mødes med Jens Vind (jf. tidligere) og vi hjalp hinanden med at dele ud til børn og voksne på Esbjergs gågade i en times tid. Og så hjemad - ja tak! Men fed fed dag med Ribe/Esbjerg, som har været flinke til at hjælpe og dygtige til at planlægge en dag med mig hvor vi fik mest muligt ud af den tid jeg havde og de kilometer jeg havde kørt. Lad det gentage sig i fremtiden ;)
Back to Blog
Uddeling på Statsskolen i Sønderborg11/11/2013 I dag tog jeg turen til Sønderborg på Sønderborg statsskole, hvor jeg havde fået lov til at lave morgenuddeling. Endnu en omgang bidende kulde, men intet holder mig tilbage! Og så er det jo altid dejligt at kunne varme sig på kendte ansigter og kram fra gode venner og bekendte man ikke ser så tit!
Forresten skal VU Sønderborg have stor ros for ambitionsniveauet, i gør et vildt stort arbejde til trods for i ikke har nogen VU opstillet til KV! Så fedt at se! Efterfølgende gik turen hjem igen, hvor der blev knoklet med fysikaflevering og overrakt præmie til vinderen af vores søm-konkurrence fra weekenden.
Back to Blog
Uddeling i julebyen10/11/2013 I går og i dag har Malene Jacobsen, Preben Linnet og jeg stået og delt risengrød, småkager og venstrebolsjer ud til de lækresultne, mens de mere energiske fik et slag med hammeren, ja dog kun på sømblokken, men et slag og endda tre det fik de, og det var alt fra røde kandidater til vælgere, julemænd og borgmesteren der lagde et smut forbi for at deltage i vores konkurrence om en flot gavekurv. Vinderen af gavekurven blev John, men bedste stand i Julebyen på absolut være vores - andre venstrekandidater besøgte os flittigt i håbet om at også de kunne komme i dialog med nogle borgere, eller måske få et lille kram af julemanden, og selvom det var bidende koldt så var det helt vildt hyggeligt. Og vi fik da også lørdag besøg af Ellen Trane Nørby i et par timer, hvor hun slog et smut forbi for at hjælpe med at dele ud. Se vores initiativ som nytænkende og kreativt, se det som ambitiøst, omfattende, stort, godt eller overdrevet, men det er sådan vi vil være som politikere, vi vil være nytænkende og alligevel værne om turistattraktioner og gamle skikke. Vi vil være kreative og tænke stort uden at lade os begrænse, vi vil være lidt for meget hvis det er det det kræver og vi vil først og fremmest sørge for at det arbejde vi laver er omfattende og gør en stor forskel for det land og det område vi lever i. Tak for mange gode snakke og for hyggelige gensyn med mennesker jeg ikke har set i længe. Og tak for hjælpen til både Malenes familie og vores familie for grød, småkager og servering mm. Det var i den grad vellykket og jeg er stolt og glad over at vi gjorde det! Se alle billederne nedenfor!
Back to Blog
Et lille lys midt i valgkampen8/11/2013 Midt i sorgen fra et dødsfald og valgkampens hede, kom et lille fantastisk væsen til verden - Og jeg er nu barnepige til ikke en lille, men to små guldklumper! "Hej hele verden! Hils på lillebror!" ;) Tak for endnu et mirakel Michael og Janet!
Back to Blog
Startede med en lækker lækker lækker morgenuddeling på Tønder Gymnasium med musik og fest - jeg elsker det! Eleverne OG lærerne tog venligt i mod både gående og på cyklen. Det var fedt at føle hvordan min hjemmebane bakker mig op og vil høre hvad jeg har at sige!
Det kan man kun blive glad af! Særligt også når en nær veninde gik i fødsel nogenlunde samtidig! Efterfølgende var der kommunalvalgsdebat på Gymnasiet, hvor jeg også fik lov at liste mig ind sammen med et par andre politikere også, for at overvære politikerne debattere. Her kan man dog godt blive lidt forargede over at politikerne ikke kort og konkret svarer de mange unge gymnasieelever der overvejer at starte noget op nu eller i fremtiden og at man bliver ved med at diskutere ungdomsråd, unge i politik og ungdomsorganisationer, når man så som lidt ældre kandidat ikke nævner de unge kandidater partiet stiller med. Men skidt med det. Jeg kan heldigvis glæde mig over at mit arbejde som formand for VU Tønder bærer frugt, når venstre vinder valget på gymnasiet (læs artiklen her) ;) Tak for en god debat!
Back to Blog
Oplæg på Tønder Gymnasium7/11/2013 På trods af den meget trælse episode, fik jeg alligevel mandet mig op til to oplæg i to 2.g's samfundsklasser. Eleverne var super interesserede, og havde forberedt gode spørgsmål som lagde op til debat. Og hvad angår lærerne, så var Gunnar som altid bare glad og tilfreds og Morten var vidst træt ;-)
Oplægget skulle tage udgangs punkt i mig som person, mine overvejelser ved at gå ind i politik og stille op til Regionsrådet, hvad ungdomsorganisationer er for en størrelse, hvad Regionen laver, hvorfor det netop er Venstre jeg er medlem af, hvad jeg vil i Regionsrådet, hvad det bedste og det værste ved at føre valg er, og hele den historie om, at jeg for kun et halvt år siden var student på skolen og nu er regionsråds kandidat. Som jeg også fortalte eleverne, så stod jeg inden jeg gik ind til min sidste eksamen på Tønder Gymnasium og kiggede ind i min fremtid og jeg blev mødt af et urealistisk syn. Det jeg mødte var tanken om, at jeg om 1 time fik jeg huen på, og når de andre fejrede huen så cyklede jeg, faktisk cyklede jeg rigtig meget, helt til Paris med Team Rynkeby, og ja efter det kom så Regionsrådsvalget, militæret og en universitetsuddannelse. Det var det syn jeg mødte og jeg blev spurgt hvad fremtiden ville bringe - men det ved jeg jo ikke. Jeg ved jeg lige nu prøver at forfølge min drøm, også selvom det er en ambitiøs drøm, så forsøger jeg mit bedste på at udleve den, og så må vi se om i d. 19. November vil hjælpe mig.
Back to Blog
Undskyld Billund/Grindsted7/11/2013 I dag skulle jeg have været op og besøge Billund/Grinsted som er en hurtigt voksende og god VU forening, men pga. et dødsfald i blandt de nærmeste, blev dette aflyst. Det er hårdt og kynisk at skulle holde fokus, og jeg følte jeg blev nød til at holde nogle timers pauser og bare være mig og være der for dem der behøvede mig.
Jeg undskylder en million milliard gange overfor Billund/Grindsted men jeg snakkede med deres lokale Byrådskandidat Kristian Nørgaard, og de havde fuld forståelse for situationen.
Back to Blog
1. stop - Uddeling og debat i Fredericia6/11/2013 Efter en dag med Middelfart i går, er jeg nu kørt til Fredericia for at dele ud til de unge på Fredericia Handelsskole. Efterfølgende gik turen til Fredericia tekniske skole, hvor jeg både fik delt lidt materiale ud, og samtidig overværet en paneldebat med Fredericias lokale vu kandidat Nicolaj Wyke som kandiderer til byrådet. Samtidig i en anden sal debatterede Christian Kromann, fordi EUC Lillebælt også har mange elever fra Middelfart. Det var spændende og begge kandidater gjorde det godt. Vi vil vinde valget!! :-) Se billeder fra dagen nedenfor :)
Back to Blog
3. stop - Debat i Hjerpsted6/11/2013 Kl. 19 havde jeg så lovet min far at komme og overvære ham sidde i panelet i hjerpsted, og da jeg pludselig blev barnepige, måtte jeg tage barnet med ud og se paneldebatten. Det klarede han rigtig godt, og selvom meget handlede om rådhuset var der en generel god og spørgelysten stemning. og sørme så om ikke der også blev tid til en 5 minutters præsentation af mig ;-) dejligt dejligt! Desuden skal jeg jo være valgstyrere i Sdr. Sejerslev hvor også hjerpsted stemmer, så heldigvis ser jeg mange af dem igen d. 19. Det skal nok blive en fest!
Back to Blog
2. stop - Aabenraa til Videoshoot6/11/2013 Undervejs hjem fra Fredericia gik turen forbi Aabenraa hvor jeg hjalp den lokale kandidat med at skyde en lille video omkring regionen og Aabenraa som et tilvalg og ikke et fravalg og om at unge skal tilbage på dagsordenen i dansk politik. Du kan se videoen her.
Back to Blog
På besøg i lækre Middelfart5/11/2013 Stod tidligt op for at besøge Middelfart og deres mange lækre medlemmer som var klar til at give deres lokale kandidat Christian Kromann (er en go' mand) og mig en hånd med ved uddelingen. Vi startede kl. 7-7:50 på middelfart station hvor der er en masse pendlere hver morgen, Her er også masser af unge, idet unge handelsskoleelever skal til Fredericia og lidt ældre elever den anden vej til Odense Universitet, for slet ikke at tale om alle de der kører med regionaltogene.
Sammen med Kromann har jeg lavet en kampagne som netop sætter fokus på disse små lokale togstationer der også er vigtige for ungdommen og for den fremtidige vækst. Eftermorgenuddeling her, tog vi videre til Middelfart Gymnasium, hvor vi først delte ud inden deres første time og efterfølgende delte ud igen i frikvarteret. Dejlig dag i Middelfarts selskab!
Back to Blog
Uddeling på Odense gågade4/11/2013 Efter uddeling på SDU tog jeg hjem til min onkel og tante der bor i Odense, her tjekkede jeg ind på det luksuriøse hotel som ofte bruges til sjove julefrokoster eller politiske henseender. :) Efter at have smidt taske og lignende af, bevægede jeg mig ned mod gågaden i Odense, hvor jeg mødtes med Christoffer Lilleholt, som den anden af VU Odenses kandidater til byrådet. Han er dygtig og ung og er en af de der til en generalforsamling i VU Tønder var med til at give mig mod til at stille op som VU's kandidat til Regionsrådet. Jeg skylder ham rigtig meget og det var hyggeligt at se ham igen og dele vores flyvers ud på odense gågade, hvor han også tog mig med i deres valgbutik og i VU Odenses nye lokaler. Det var en hyggelig, men kold dag, og det gjorde således godt at se mine forældre til et varmt kram i Rosengårdscenteret, hvorefter det gik hjem til "hotel Linnet" hvor vi alle 3 spiste med. Efter maden indspillede min far, der er kandidat til byrådet en valgsang til sig selv sammen med min onkel, og jeg hyggede med mine fætre og min kusine. Efterfølgende tog vi ud for at hænge endnu flere plakater op i Odense, så jeg kan være med i kapløbet om din stemme! Download min fars valgsang til pc nedenfor eller find den her:
Back to Blog
Uddeling på SDU4/11/2013 Så gik turen mod Syddansk Universitet hvor jeg delte ud, her mødte jeg Morten Kibæk, en af de to VU kandidater fra Odense, som stiller op til Odense Byråd. Morten fører en omfattende og gennemført kampagne og det var en fornøjelse at se ham i aktion. Selv fik jeg smidt et par løbesedler rundt og fik mig en god debat med et par af de studerende. Glæder mig til at jeg forhåbentlig får lov til at læse på SDU!
Back to Blog
Virksomhedsbesøg i Haderslev4/11/2013 I dag var taget til Hderslev for at mødes med VU Haderslevs lokale Kommunalvalgskandidat Camilla Eva Jørgensen, borgmesterkandidat H.P. Geil, Venstres næstformand Kristian Jensen og en række andre kandidater fra Haderslev på virksomheds besøg. Her gik turen først til ExitZone, som arbejder med vejledning til lovkrav og råd omkring nødudgangsskilte, og hjælper med at indtænke dem i bygningstegninger. De hverken producere skiltene eller montere dem, men de laver det ind i mellem, og det andet får de autoriterede til at gøre. ExitZone drives af tre friske mænd med store ambitioner, så store, at de nu leder efter en åbning som gør at de kan blive og drive virksomheden i Haderslev, hvis ikke de skal ende i Kolding eller lignende. Det er altså et problem, at tre mænd der startede deres virksomhed i Haderslev og ligger meget tæt placeret på motorvejen, alligevel får flere fordele ved fx at flytte til Kolding. Vi må lære af hinanden og her har både H.P og Camilla for alvor noget at tage fat i, og som Regionsrådskandidat glæder det mig de vil være med til at løfte opgaven og gøre Sønderjylland mere blåt og mere erhvervsvenligt. Andet besøg gik til Søberg VVS der har specialiseret sig i VVS, men som også tilbyder pakke løsninger, du kan komme ind i deres forretning og træde ind i forskellige udstillingsrum så du kan få en fornemmelse af hvordan dit toilet kunne se ud, og så kan du købe det hos dem og få dem til at montere det hele i samarbejde med elektrikere mm. Men de tilbyder at skaffe folk til at montere alt således at du som kunde kun behøver vælge og betale. Det appellerer til den dovne kunde, præcis som deres dyreste og smarteste toilet i forretningen gør, ikke desto mindre er jeg meget sikker på de har ret i at det er det kunderne ønsker. Tredje besøg var hos Haderslev erhvervsråd, som præsenterede 3 essentielle ting som skulle til for at udvikle erhvervsvilkårene i kommunen. Og her kan Haderslev der ligger nr. 90 på DI's erhvervsklimaundersøgelse virkelig trække på erhvervsdirektør Gert Helenius' erfaring, som kommer fra Billund der jo klarer sig noget bedre i DI's undersøgelse. Det var tre spændende besøg og en god start på dagen! Håber det lykkedes for Haderslev at skabe en større erhvervsvenlighed, vi skal være bedre til at tiltrække og beholde virksomheder i området og til at indtænke løsninger som også kan sikre at unge mennesker ønsker at starte op.
Back to Blog
Svar på dilemmaer3/11/2013 I løbet af de sidste to uger, har jeg deltaget på en lang række ungevalgmøder, og har lovet jer en uddybning af hvorfor jeg har valgt som jeg har gjort. Den kommer her, ligesom der også er et link til de film som vi så forud for dilemmaet, som du kan se ved at klikke her. Dilemma 1: Frafaldstruede unge >< unge talenterJeg vælger frafaldstruede fordi: Vi har simpelthen ikke råd til at betale dele af en uddannelse hvis ikke pengene kommer igen, og falder man ud af systemet, så ender man på offentlig forsørgelse og så er der for alvor tale om skruen uden ende og det vil tømme vores statskasse i en tid hvor vi får færre og færre arbejdspladser til ufaglærte. Vi må derfor lægge vores ideologiske baggrund bag os og alle kæmpe i fællesskab, for at få flere med - med gennem uddannelsessystemet og med på arbejdsmarkedet, så vi kan gå fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse for Danmarks skyld. Omvendt skal vi selvfølgelig stadig støtte projekter som enten på frivillig basis eller politisk bestemt arbejder med at hjælpe dem der er fagligt stærke, fordi de også kan have deres problemer såsom sociale udfordringer og godt nok siger Uffe: "hvorfor skal vi bruge penge på talentfulde unge, i har jo i forvejen det hele?" Men det har de i lang tid ikke haft. I lang tid har der manglet faglige udfordringer og det gør man stadig mange steder og det skal vi da forsat give dem, hvilket vi i praksis også allerede gør både regionalt og ude i de enkelte kommuner. Vi skal jo også huske at fremtidens potentiale også skal med. Vi kan ikke sige alle skal med hvis vi ikke husker både de stærkeste og de svageste. Dilemma 2 - Kortere ventetid på kræftscanning >< kortere ventetid på skadestuerneJeg vælger hurtigere kræftscanning fordi: Her er der slet ingen tvivl, pengene skal først og fremmest gå til de kræftramte, ikke fordi de kræftramte har en "finere" sygdom som Uffe siger, men fordi de ganske enkelt er i livsfare og kampen for at overleve afhænger i høj grad af at der er en konstant forskning og dygtiggørelse i kombination med en hurtig behandling og scanning. Vi snakker om at vente gennemsnit 32 minutter hvis du fx sidder med en forstuvet fod, hvorimod der går 5-15 dage fra din læge har mistanke om kræft til du får en scanning. Vi må ikke nedprioritere en sygdom der rammer hver 3. dansker inden de bliver 70 år. Skadestuerne skal selvfølge ikke have for lang ventetid det er klart, men skal der prioriteres betyder det også noget skal vælges fra. Og der er det jo dejligt at vi i Syddanmark kan være forgangsbillede for andre regioner med vores akut-app, som viser hvor ventetiden er mindst, ligesom at skaden vurderes og prioriteres for den bedste behandling. Dilemma 3 - Behandlingspladser til anorksipatienter >< ungecafeer til de indlagte ungeJeg vælger anoreksibehandling fordi: Jeg vil til enhver tid vælge anoreksipatienterne, på trods af at jeg er de unges talerør. Men anoreksi, stress og depressioner fylder også meget blandt de unge, og her synes jeg jo det vigtigt at vi fortsat sætter ind med øget fokus på psykiatrien, da en psykisk sygdom eller lidelse ellers kan følge dig resten af livet. Hvem er vi til at prioritere hvilken sygdom der er vigtigst. Vi må ikke glemme psykiatrien til fordel for somatiken, vi skal fortsat prioritere ondt i sjælen ligeså højt som ondt i hovedet. Og så skal vi huske at anoreksibehandlingerne er hele behandlingen, ungecaféerne er et led i en behandling. Uddybende vil sige, at jeg godt forstår at mange er splittet på det her område og vælge ungecaféerne, for selvfølgelig skal vi hjælpe de langtidssyge unge mest muligt. Men er du langtidssyg fungerer det i regionen således at du ofte er indlagt i Odense der har de mere alvorlige sygdomme, og netop derfor har vi i Odense en frivillig ungecafé baseret på private fonde, og hvorfor gå ud og dræbe et frivilligt, privat og velfungerende initiativ? Dilemma 4 - Flere busser >< flere arbejdspladserJeg vælger flere arbejdspladser fordi: Normalt er Uffe fuld af pis, og brokker sig bare, men her siger han noget ret point-taken, da han fortæller Carl om klippet med Elisa, og hvordan arbejdspladser skaber vækst. Jeg forstår ikke hvorfor vi bliver ved med at diskutere det her. Bus og togforbindelser er vigtige, jeg er selv ung og ved hvor meget det betyder. Men det er ikke busserne vi skal leve af, det er arbejdspladserne. Uden arbejdspladser er uddannelse ligegyldig - arbejdsløsheden falder jo ikke af sig selv. Hvis der ikke er noget arbejde, så tiltrækker vi ingen borgere til området, og vi har heller ingen studiejobs til de unge så de får råd til deres buskort, og det medfører at busserne kører tomme rundt, og det skal mine skattekroner ikke betale, det er helt sikkert! Og det betyder jo ikke at vi fra regionens side ikke vil prioritere kollektiv trafik, i min optik skal de penge der går til kollektiv trafik udnyttes bedst muligt. Det er i første omgang selvfølgelig ruterne der skal være bedst mulige, men også at gøre det attraktivt at køre med bus ved fx at sørge for internet i busserne, så vi kan forvandle de nogen gange lange transporttider til nyttetid. Godt nok ville Carl i videoen så stadig have 1,5-2 timer til uddannelsen fordi han bor ude hvor kragerne vender, men han kunne bruge tiden på præcis det han ville undervejs til og fra uddannelse. Han kunne sove, se film eller slappe af, men han kunne også lave lektier fordi han netop har net. Tak fordi i læste med
Back to Blog
Valgflæsk2/11/2013 Serverede i dag valgflæsk sammen med den lokale byrådskandidat i Toftlund Allan Skjøth. Et arrangement vi har haft planlagt længe og som faktisk endte med at blive pænt besøgt trods det lidt triste efterårsvejr. Det er dejligt at se at Allan er så aktiv i sin valgkamp og så engageret i sit politik, og jeg håber på det aller bedste for ham! Og tak til alle besøgende og til dem der hjalp! Det var så dejligt og I var nogle skønne mennesker at I sådan gad komme forbi og tilmed hjælpe til for nogles vedkommende! God opbakning fra 'Tautlund'. En skam min veninde Rebekka ikke var hjemme i Toftlund i øjeblikket, hvor meget valgflæsk serverer de mon i Cambodja ? :) Nedenfor er der billeder fra dagen ;)
Back to Blog
Ungevalgmøde på VUC Syd31/10/2013 Så blev det efterhånden det sidste valgmøde i samarbejde med Y-globe, Tusind tak til alle de skoler jeg har været rundt på, til de mange interesserede elever og til Y-globe og mine medkandidater. Det har været spændende, og jeg kommer sådan til at savne vores korrespondent Uffe og hans hammer gode journalistik ;-) Panelet i denne debat var noget tyndt, da både Sf og Socialdemokratiet valgte ikke at møde op, men i panelet sad Kjeld Corfitz Sandberg fra Lavere skatter og afgifter, Anne Pedersen fra Det Konservative Folkeparti og mig selv. Alle tre nye kandidater, som var interesseret i ungdommen - hvad lavede rød blok? I hvertfald fik moderatoren sit for, da han skulle hole gang i en debat mellem tre forholdsvist enige partier, men det gik og blev der lidt tid tilovers, kan man jo altid nyde det smukke byggeri! Vi valgte kun at gå gennem tre dilemmaer, og disse var Unge talenter overfor Frafaldstruede, Kortere ventetid på skadestuer overfor kortere ventetid på kræftscanning og Kollektiv trafik overfor flere arbejdspladser. Jeg valgte frafaldstruede, hurtigere kræftcanning og flere arbejdspladser.
Back to Blog
Ungevalgmøde på Haderslev Handelsskole30/10/2013 Næst-sidste ungevalgmøde, men absolut ikke sidste gang jeg besøger skoler rundt i det ganske danske land og den dejlige region!
Ungevalgmødet i dag var på Haderslev Handelsskole, her debaterede jeg sammen med et panel, der udover mig bestod af:Marianne Mathiesen fra Liberal Alliance, Peter Kofoed Poulsen fra Dansk Folkeparti, Karsten Uno Petersen fra Socialdemokraterne og Bent Iversen fra Socialistisk Folkeparti. De omkring 120 elever i dag var mindst ligeså spørgelystne som de 300 elever der ellers gennemsnitligt er rundt omkring hvor jeg kommer. Det vidner om, at interessen for politik er der, og det er fantastik at se og føle! De tre dilemmaer vi nåede i dag var Unge talenter overfor Frafaldstruede, Kortere ventetid på skadestuer overfor hurtigere kræftscanning Kollektiv trafik overfor flere arbejdspladser. Jeg valgte henholdsvis frafaldstruede, hurtigere kræftscanning og flere arbejdspladser. Hvis du vil høre hvorfor så mød op til en af mine næste møder eller følg med her på siden, hvor jeg vil fortælle hvorfor når mit sidste debatmøde er overstået ;-)
Back to Blog
Uddeling på Haderslev katedralskole30/10/2013 Morgenfrisk ? Ja da! Afsted det gik til Haderslev katedralskole, hvor jeg stod i centralen og delte flyvers ud, og fik en snak med de unge om politik, Regionsråd og hvordan vi får ung indflydelse. Eleverne tog venligt imod mine flyvers, både de elever der var af samme politiske holdning som mig, men også elever der bare havde respekt for, at der er en ung kandidat der gør noget ved snakken om unges indflydelse.
Det er der vi skal nå hen! Vi skal gøre alvor af snakken og have handling bag ordene. Hvis vi vil have at ungdommen skal have mere indflydelse skal unge som gamle stemme nogle unge ind i de forskellige politiske sammenslutninger, så de andre unge har en de kan sætte sig i forhold til og føler de kan forholde sig til. I mit mange årige arbejde i elevrådet på diverse skoler, har repræsentanter fra elevrådet indgået i skolens bestyrelse for at få de unge med, det samme er vi nød til at gøre i kommunen men da så sandelig også i regionen. Det skræmmer mig at så få ved hvad regionsrådet er, eller hvilket område regionen cirka dækker, og så alligevel forstår jeg dem godt, for det er Først i år vi sætter fokus på Regionsrådets arbejde i pressen og med Y-Globe konceptet, og kan man så bebrejde os for ikke at vide hvad de laver i Regionsrådet? Giv mig din stemme d. 19. November, hvis du ligesom mig mener der er fremtid i ungdommen. |