Et kig i min hverdagHer kan du følge lidt med i mit liv og min hverdag som politiker og som person. Husk du stadig altid kan gense hvordan min hverdag var under valgkampen 2013 ved at klikke her eller under fanebladet mere.
Arkiv
Februar 2018
Kategorier |
Back to Blog
Besøg hos Jacobsen Møbler3/5/2014 Har i dag besøgt Malene og Stig Jacobsen, som er nogle gode venner. De har netop åbnet deres møbelforretning Jacobsen Møbler i Aabenraa. Malene og Stig har før haft møbelforretninger som et familieforetagende i Tønder, men har nu valgt at åbne deres egen forretning i Aabenraa med Malene i spidsen. Der er sikkert mange holdninger til hvorvidt man i Tønder Kommune havde plads og efterspørgsel nok, til at de kunne have etableret sig her, og pladsen den er jo vigtig på mange niveauer, ligesom det rigtige tilbud også skal være der. Ikke desto mindre, og uanset grunden til det blev Aabenraa, vil jeg stadig ønske dem begge tillykke! Det er sejt gået og de har heldigvis ikke vendt os ryggen - de stadig bor og lever nemlig i Tønder og da det gjaldt arbejdskraft i forbindelse med etablering af butikken, var mange håndværkere og elektrikere mm. også hentet fra Tønder området når de viste sig billigst eller bedst. De er eksemplet på en udvikling jeg tror vi, i tyndt befolkede kommuner, skal indstille os på. Men heldigvis er jeg overbevist om, at den vil gå begge veje, og jeg mener det sundt for området og dynamikken i de sønderjyske kommuner. Vi skal passe på vi ikke bliver så optaget af at man etablerer sin virksomhed i Tønder, at vi helt glemmer at påskønne dem, der vælger at bo i Tønder til trods for at deres arbejde er et andet sted, for de personer må om nogen tænke tanken tit hvorfor netop Tønder og må i den forbindelse antages at have taget et bevidst valg om, at der er mange andre ting der tiltrækker dem i Tønder. Vi kan ikke tilbyde alle typer jobs - Det kan vi vælge at erkende og så bruge vores kræfter på fx bosætning eller på de jobs vi kan tilbyde, eller vi kan vælge at kæmpe så indædt og fokuseret på at få virksomheder etableret her, at vi helt glemmer at fortælle alt det andet gode vi kan tilbyde som kommune eller bidrage med når man overvejer at arbejde eller bo i kommunen. Heldigvis mener jeg, at vi i Tønder kommune er gode til pendlere uanset hvilken vej de pendler og til at fortælle om Tønders charme og gode tilbud når nye kommer til, for området er skønt og der er åbne vidder og masser af muligheder. Hermed er denne episode måske derfor kun en advarsel, eller en motivation til at fortsætte i samme spor. Men det bliver kun vigtigere og vigtigere at vi fortsætter sådan og forholder os åbne overfor, at man ikke nødvendigvis behøver at bo og arbejde i samme kommune. Sådan trækker vi det længste strå i sidste ende - til gavn for alle parter. Endnu engang tillykke til Malene og Stig. Det er stærkt gået når drømme og visioner udleves som de gør hos jer, og når store risikoer ikke er en hindring!
0 Kommentarer
Læs mere
Efterlad et svar. |